Kære medlemmer
Sommeren er forbi, og hverdagen melder sin ankomst, men vi står klar til at fylde dit efterår med frisk faglig inspiration!
Læs med her om tilmelding til vores internat, nye webinarer og seneste faglige opdateringer.
FYO-internat: Personlig og Patientcentreret Onkologi
Vores onkologiske behandlinger bliver tiltagende individualiseret og personcentreret. Det vil vi I FYO gerne hjælpe med at gøre jer klogere på. Kom derfor til vores internat og hør bl.a. om fremtidens behandlingsforløb, genprofiler, fase 1, kommunikation, og hvordan patienterne oplever vores forløb.
TILMELDINGEN ER ÅBEN. Så skynd dig at sikre din plads – måske før din kollega gør det! Læs mere og tilmeld dig via hjemmesiden. Undtagelsen er dem, der er ansat i Odense eller Herlev. Der foregår tilmeldingen via afdelingen.
Tilmeldingsfristen er den 15. november og pladser tildeles efter først-til-mølle.
Webinarer
Vi vil fortsætte vores meget populære kavalkade af spændende webinarer, hvor man hjemmefra kan få sit skud ekstrauddannelse efter børnene er puttet og evt. imens man får klaret vasketøjet eller smurt madpakkerne. Følgende har vi planlagt til efteråret:
- Palliativ strålebehandling, Jimmi Søndergaard, Ledende Overlæge, Aalborg
- Sarkomer, Bodil Engelmann, Afdelingslæge, Herlev
- Pallierende mamma, Marianne Vogsen, Læge, Lektor, Odense
Følg med på hjemmesiden
Spørgeskemaer
Vi er stadig i gang med at gennemgå data fra vores HU spørgeskema og glæder os til at kunne præsentere det i løbet af efteråret.
I mellemtiden er Medicinsk Tidsskifter ved at lave en ny spørgeskemaundersøgelse blandt yngre onkologer. Formålet er at få et indblik i den kommende generation af onkologers erfaringer, holdninger og perspektiver på specialet samt de udfordringer og muligheder, de oplever i deres daglige arbejde. Vi synes altid i FYO det er relevant at høre hvad Yngre Onkologer tænker, og har derfor sagt ja til at hjælpe med at dele spørgeskemaet blandt vores medlemmer.
Link til spørgeskemaet: https://forms.gle/EgtU5vz57joTnQGa7
Nye nationale behandlingsvejledninger (NBV’er) tilgængelige på onkologi.dk
DSKO’s NBV udvalg arbejder på højtryk for at få nye NBV’er ud på hjemmesiden. Aktuelt arbejdes der på NBV’er i understøttende behandling og allerede nu ligger både ImmunTox og BRAF/MEK tox nu på hjemmesiden via følgende links:
Flere retningslinjer forventes på hjemmesiden inden længe!
Mange hilsner FYO’s bestyrelse