AFSLUTTET: DSKO skal udpege en repræsentant for medicinsk onkologi til European Union for Medical Specialists (UEMS)

Seneste nyheder

DSKO skal udpege en repræsentant for medicinsk onkologi til European Union for Medical Specialists (UEMS).

Repræsentantens primære rolle er observatør af, at det der foregår på EU plan ikke stikker af fra “den danske model”. Arbejdsmængden er begrænset – og afhængig af engagement. Interesserede bedes skrive til formand@dsko.org senest 12/3.

Lægeforeningen er medlem af UEMS – sammenslutningen af speciallæger i Europa.

UEMS står for Foreningen af speciallæger i Europa. UEMS er lægeverdenens officielle link til EU og den Europæiske lovgivning. UEMS er lægeverdens officielle stemme i EU gennem lobbying mv. UEMS forholder sig til den frie bevægelighed i EU, anerkendelse af specialer, akkreditering af internationale curricula og interdisciplinære konflikter, ligesom der udvikles harmoniserede modeller for træning og uddannelse. Nogle specialer afholder også årlige europæiske eksaminer.

Som UEMS repræsentant for medicinsk onkologi udpeget af Lægeforeningen fungerer man som konsulenter  for lægeforeningen i internationale spørgsmål der involverer onkologi. Man har ikke stemmeret i UEMS. Det er udelukkende Lægeforeningen der har dette.

FAS afholder hvert år et møde for alle danske repræsentanter i UEMS-regi. I tilknytning til mødet tilbydes desuden et “introduktionskursus”, specielt for nyvalgte, hvor det formelle grundlag for UEMS’ arbejde gennemgås.

Mødet afholdes normalt i januar måned. Mødet i 2023 blev afholdt onsdag 1. februar, og du kan finde program og oplæg fra årsmødet på hjemmesiden

Lægeforeningen har et budget der tillader at man kan deltage i 1-2 årlige møder i UEMS og det anbefales stærkt at man engagerer sig internationalt for at få mest muligt ud af funktionen.

Se mere her: https://www.laeger.dk/foreninger/fas/uems/