DSKO søger ny forfatter til Medicin.dk til at varetage opgaven med at opdatere information om sygdomsafsnit: Prostatacancer og lægemiddelgruppe afsnit: Antiandrogener og GnRH-analoger.
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Medicin.dk har en mangeårig aftale om, at de lægevidenskabelige specialeselskaber udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk. Det er et samarbejde, som er altafgørende for den høje faglige kvalitet i Medicin.dk’s vejledninger, der dagligt bruges af tusinder sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen.
Opgaver
Forfatteren skal
- revidere afsnittene en gang om året.
- gennemlæse udkast til beskrivelse af nye lægemidler ( i gennemsnittet 1-2 pr. år).
- svare på spørgsmål fra sekretariatet, ved evt. brugerhenvendelser (ca. et par gange om året).
Forfatteren vil modtage honorar. Honorarets størrelse afhænger af opgavens omfang.
Ansøgning
Da afsnittet p.t. står for at skulle igennem den årlige revision, vil vi bede jer finde en kandidat så hurtig det nu er muligt, vi er klar at det er sommerferie tid. Ansøgningsfristen er derfor den 16. august kl. 12.00 og ansøgningen bedes fremsendt til DSKOs formand
Habilitet
Det forventes, at udpegede forfattere og referenter overholder gængse habilitetskriterier.
På Medicin.dk linkes – under hver forfatter/referent – til Lægemiddelstyrelsens Liste over sundhedspersoners tilknytning til virksomheder.