Danmarks Frie Forskningsfond søger nyt medlem til det faglige forskningsråd

Seneste nyheder

Til interessenterne af Danmarks Frie Forskningsfond inden for det sundhedsvidenskabelige område

Bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) indkalder forslag til ét nyt medlem til det faglige forskningsråd DFF | Sundhed og Sygdom med indtræden den 1. januar 2026 inden for følgende område:

Klinisk onkologi

Forslag skal indsendes elektronisk og være sekretariatet for DFF i hænde senest onsdag den 26. november 2025 kl. 16.00. Link til indsendelse af forslag fremgår af indkaldelsesmaterialet.

Bemærk, at alle kan foreslå kandidater.

Medlemmer af Danmarks Frie Forskningsfond skal være anerkendte forskere.

Kender du en god kandidat?
Mange gode forslag giver mulighed for at sammensætte DFF | Sundhed og Sygdom med den største faglighed. Send derfor dit forslag, så vi har det i hænde senest den 26. november 2025 kl. 16.00.

Distribuér venligst denne mail bredt, så det sikres, at så mange gode forslag som muligt er Danmarks Frie Forskningsfond i hænde senest den 26. november 2025 kl. 16.00.

Der vil ikke blive sendt en mail til forslagsstillere og kandidater med udpegningsresultatet. Der henvises i stedet til DFF’s hjemmeside www.dff.dk, hvor udpegningsresultatet vil blive offentliggjort.

Kan DFF-medlemmer søge midler i fonden? 

Her kan du læse om processen, når medlemmer af DFF’s bestyrelse, faglige forskningsråd og tematiske ad hoc-udvalg søger fonden.

 Behandling af personoplysninger 

Her kan du læse om behandlingen af personoplysninger for dig som kandidat og dig som forslagsstiller i forbindelse med udpegningen af medlemmer til Danmarks Frie Forskningsfond.