Dansk Kræftforskningsfond indkalder ansøgninger til dette års uddeling,
hvor der vil være 4.000.000 kroner til rådighed. Fonden ønsker at prioritere støtte til initiering af nye danske forskningsprojekter. Uddelingen målrettes yngre post-graduate forskere, således at der ydes støtte til opstart og tidlige faser af ph.d. studier. Der kan ansøges om støtte inden for det første år efter indskrivning fraset orlovsperioder. Ved ansøgning inden indskrivning på ph.d. studie kan midler først udbetales ved dokumentation for indskrivning.
Skolarstipendiater og post docs kan ikke komme i betragtning. Der bevilges ikke støtte til kongresrejser.
Støtte kan gives til projekter inden for basal og epidemiologisk kræftforskning samt alle former for klinisk kræftforskning. Der kan ansøges om 1-årige
bevillinger, der ikke overskrider 250.000 kr.
Fonden dækker ikke udgifter til ”overhead” eller studieafgifter. Der kan ikke forventes bevilling til projekter, som tidligere har opnået støtte fra fonden.
Ansøgeren skal være den unge forsker, som skal udføre det pågældende projekt. Fonden støtter kun ét projekt pr hovedvejleder. Ved indsendelse af flere ansøgninger pr. hovedvejleder, vil alle ansøgninger blive afvist.
Ansøgning modtages fra tirsdag den 1. marts 2024, og sendes elektronisk via et link på fondens hjemmeside: www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk
Ansøgningsfristen er fredag den 1. april 2024 kl. 12.00.