DSKO nyhedsbrev juli 2024

Seneste nyheder

Kære medlemmer!

Sommeren er landet i Danmark og det er blevet tid til en opdatering på vores arbejde i DSKO bestyrelsen. Vi har afholdt vores første fysiske bestyrelsesmøde, hvilket var både hyggeligt og konstruktivt, hvor flere punkter blev drøftet herunder:

  • Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger: Hvordan kan de potentielt påvirke onkologien i fremtiden? DSKO er med i høringen og vi vil derigennem bidrage med flere perspektiver
  • Kræftplan V: DSKO er med i kommissoriet og bidrager med input. En samlet faglig rapport med anbefalinger til Kræftplan V skal ligge klar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i oktober 2024. Følgende temaer er prædefinerede: senfølger, behandling og rehabilitering, ulighed i kræft og lungecancer screening.
  • Differentiering af ventetider til behandling: I et samarbejde mellem LVS, DMCG, Kræftens Bekæmpelse og DSKO har der været afholdt møde med Sundhedsstyrelsen. Målet med mødet var at afklare om det er muligt at tilpasse og ensrette de maksimale ventetider (lovpligtige) og forløbstiderne (anbefalinger) i kræftpakkerne således at de optimeres ifht. den nuværende faglige viden på området, samt tilrettes så ressourcetrækket på de kliniske afdelinger ifht. indberetning reduceres. Det vigtigste fokus fra DSKO’s side er at DMCG’erne inddrages, så fagligheden sikres. Der planlægges et nyt møde til efteråret.
  • I uddannelsesudvalget forsættes det vigtige arbejde omkring revision af speciallægeuddannelsen
  • Kodning af immunterapi-medierede bivirkninger: I DSKO (v/Anders Krog Vistisen) er der taget initiativ til at lette og ensarte diagnosekodningen i forbindelse med bivirkninger til immunterapi – i samarbejde med Inge-Marie Svane (Herlev) og Christina Ruhlmann (OUH).

Vi bestræber os på at påvirke debatten indenfor flere områder og her er seneste bidrag:

Husk at I altid er velkomne til at tage kontakt til os på: formand@dsko.org hvis I har emner/input  eller andet, der ønskes drøftet i bestyrelsen.

Rigtig god sommer til jer alle!

På vegne af bestyrelsen

Malene Støchkel Frank

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi