Kære medlemmer!
Det har været en brat start som formand for DSKO med lancering af Sundhedspakken og deraf følgende interviews og udtalelser. Tusind tak for støtten fra bestyrelsen og alle jer, der helt akut trådte til for at vejlede og rådgive i håndteringen af medierne. Som nytiltrådt formand har jeg lovet at være synlig i debatten:
Vi ser jo med glæde at kræftområdet bliver tilført ekstra midler i den nye Sundhedspakke og at Kræftplan 5 skal udformes. Vi vil i bestyrelsen sætte alle kræfter ind for at påvirke indholdet af Kræftplan 5 og opfordrer alle vores medlemmer til at påvirke processen, hvor det er muligt. Hvis I har konkrete forslag, så modtages disse gerne på: formand@dsko.org.
HUSK at man som ESMO member kan stemme til ”ESMO Nomination Committee election” d. 12.-24. juli 2023, hvor vi er stolte over at have 2 danske kandidater repræsenteret: Mansoor Raza Mirza (RH) og Inger Marie Svane (Herlev). Se mere:
Vi har nylig deltaget i 2. møde i Lægeforeningen, som inviterede alle de lægefaglige selskaber til at give input til Sundhedssektorens Prioriteringsråd. Målet er at sikre lægefaglig tyngde i prioriteringsdebatten. Her oplevede vi stor lydhørhed med temaer vedr. behandling nær livets afslutning, behovet for optimeret overgang fra onkologi til palliation, sikring af basal palliation, undgå unødig udredning mm.
Med ønske om en god sommer!
På vegne af bestyrelsen
Malene Støchkel Frank
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
formand@dsko.org