Kære medlemmer!
Efteråret er landet og vinteren står for døren og i denne tid kan man glædes over, at ens arbejde primært foregår indendørs – med gode kollegaer og tværfagligt samarbejde – i et speciale med en høj grad af udvikling.
Vi har nogle meget vigtige opslag, som er annonceret på hjemmesiden (https://dsko.org) med relativ kort ansøgningsfrist, som vi gerne vil gøre opmærksomme på:
Opslag vedr. Repræsentant for DSKO i Lægevidenskabelige selskaber (LVS)
LVS er en interesseorganisation for læger og andre sundhedsprofessionelle, der bl.a. arbejder med sundhedsforskning, kvalitetsudvikling og forbedring af behandlingerne i det danske sundhedsvæsen. Se mere her: https://selskaberne.dk.
DSKO er berettiget til 5 repræsentanter og har aktuelt 4 repræsentanter. Motiveret ansøgning og kortfattet CV sendes til formand@dsko.org inden d. 15. december kl. 12. Se venligst opslag på DSKO’s hjemmeside: LINK
Opslag vedr. formand til Medicinrådets fagudvalg for kræft i blærehalskirtlen
DSKO er via LVS blevet bedt om at indstille en formand til Medicinrådets fagudvalg for kræft i blærehalskirtlen. Interesserede bedes sende kort motiveret ansøgning og CV til formand@dsko.org inden d. 29. november kl. 12. Se venligst opslag på DSKO’s hjemmeside: Opslag vedr. formand til Medicinrådets fagudvalg for kræft i blærehalskirtlen – DSKO
Opslag vedr. kandidat til revision af vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet
DSKO er af LVS blevet adspurgt om at indstille en kandidat til en ny-etableret arbejdsgruppe, som skal revidere vejledningen om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet. Interesserede bedes sende kort motiveret ansøgning og CV til formand@dsko.org inden d. 28. november kl. 12. Se venligst opslag på DSKO’s hjemmeside: Opslag vedr. kandidat til revision af vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet – DSKO
Siden sidst har vi indstillet Camilla Qvortrup, Rigshospitalet, som repræsentant til ESMO National Societies Committee. Stort tillykke til Camilla og dette vigtige arbejde!
Derudover har vi indstillet Hanna Rahbek Mortensen, Århus Universitetshospital, som én af de 5 repræsentanter for DSKO i LVS. Stort tillykke til Hanna!
Samtidig glædes vi over at Lotte Engell-Nørregård, Herlev Hospital, er valgt ind i LVS bestyrelse – et vigtigt forum for onkologien at være godt repræsenteret. Stort tillykke til Lotte!
I bestyrelsen arbejder vi fortsat på at være synlige i debatten – senest med et indlæg i Jyllandsposten – under temaet: Kampen mod kræft:
Vi afholder bestyrelses-internat d. 28.-29. november 2023, hvor vi blandt andet vil drøfte DSKO’s ønsker til indholdet af Kræftplan V. Husk at I altid er velkomne til at tage kontakt til os på: formand@dsko.org hvis I har emner/input eller andet, der ønskes drøftet i bestyrelsen.
På vegne af bestyrelsen
Malene Støchkel Frank
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi