Kære medlemmer!
Efterårets mørke afkorter dagene og kulden er så småt begyndt at indfinde sig, så det er tid til at sætte sig med en god kop the/kaffe og læse om vores arbejde i DSKO bestyrelsen den seneste tid.
- Den nye Sundhedsreformen er præsenteret af regeringen:
Der er 3 centrale elementer: en lægereform, nye kronikerpakker og flere nære sundhedstilbud. Derudover en ændret struktur med sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en samlet Region Østdanmark. Hvordan kan det potentielt påvirke onkologien i fremtiden? – og hvordan skal det håndteres? DSKO drøfter aktuelt dette og fortsætter debatten på vores kommende internat.
- Kræftplan V:
En samlet faglig rapport med anbefalinger til Kræftplan V skal ligge klar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i oktober 2024. Denne tidsfrist er dog rykket pga. Sundhedsreformen. DSKO er med i kommissoriet og vi er spændte på at se hvordan vores input/kommentarer bliver implementereret i den endelige Kræftplan V.
- I uddannelsesudvalget forsættes det vigtige arbejde omkring revision af speciallægeuddannelsen. Derudover er der nyligt udpeget repræsentanter til ansættelsesudvalg til h-forløb i de tre videreuddannelsesregioner.
- Udpegninger:
- DSKO er via LVS blevet bedt om at indstille en formand i Behandlingsrådet til evaluering af Oncotype DX som prognostisk værktøj til at forudsige tilbagefald hos patienter med HR+, HER2- brystkræft. Frist for ansøgning er d. 25/10-24. Se mere på hjemmesiden: https://onkologi.dk/opslag-om-indstilling-af-formand-i-behandlingsraadet-vedr-evaluering-af-oncotype-dx/
- DSKO er blevet bedt om at udpege en repræsentant til indledende workshop vedr. rationel anvendelse af billeddiagnostiske undersøgelser. Frist for ansøgning er d. 16/10-24. Se mere på hjemmesiden: https://onkologi.dk/opslag-om-udpegning-af-repraesentant-til-sst-workshop-om-rationel-anvendelse-af-billeddiagnostiske-undersoegelser/
Vi bestræber os på at påvirke debatten indenfor flere områder og her er seneste bidrag:
Nationalt Genomcenters Årsmøde 2024 – oplæg og paneldebat
- Årsmøde 2024 (ngc.dk)– Blok 1 – ca. 51 min inde.
DSKO bestyrelsen afholder internat d. 5-.6. november, hvor vi bl.a. vil drøfte forskellige emner – herunder hvilke vi særligt skal fokusere på at arbejde videre med i det kommende år. Husk at I altid er velkomne til at kontakte os på: formand@dsko.org hvis I har emner/input eller andet.
På vegne af bestyrelsen
Malene Støchkel Frank
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi