FYO ønsker igen i år at kåre en af hverdagens onko-helte med Årets KRÆFTpræstation 2026.
Med prisen sætter vi fokus på vigtigheden af dagligdagens inspiratorer, som både kan være andre yngre læger og speciallæger. Én som har gjort indtryk enten som inspirator for unge kollegaer, et forbillede eller en motivator rent fagligt, socialt, uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt, ja alt kan tælle… kort sagt vil vi hylde en person, som giver unge kollegaer lyst til at søge og blive i specialet.
Hvem synes du har fortjent prisen?
FYOs bestyrelse uddeler prisen efter indstillinger, og vi vil gerne have dit bud på hvem der skal modtage prisen i år.
Indstillingen kan sendes enten fra enkeltpersoner eller på vegne af en gruppe. Indstillingen skal indeholde navn og ansættelsessted på personen samt en kort begrundelse (max. ½ side) og skal sendes til fyo@fyo.dk inden den 1. marts 2026
Se tidligere modtager her