Om kurset

Velkommen til hoveduddannelseskurset UNDERSTØTTENDE BEHANDLING

Kursus indgår i rækken af specialespecifikke kurser, som skal gennemføres under hoveduddannelsen i Klinisk Onkologi

Tildeling af kursuspladser

Kurset er placeret i hoveduddannelsens 3. år. Alle registrerede kursister i Klinisk Onkologi tilmeldes af Hovedkursusleder. Se kursuskalenderen

Kursister indkaldes til kursus af delkursusleder. Bemærk at indkaldelsen stiles til den email-adresse som kursisten har oplyst ved ansættelse i H-stilling.

Varighed

Kurset er på 30 timer fordelt på fire dage mandag til torsdag i uge 46.

Organisation

Kurset foregår på Odense Universitetshospital. Der vil blive serveret formiddagskaffe med rundstykker, sandwich og vand til frokost og kaffe, kage, frugt, vand om eftermiddagen. Kursisterne skal selv sørge for indkvartering. Man må påregne, at kurset varer til kl 16.00 de fleste dage. Af hensyn til tilrejsende vil vi på førstedagen starte klokken 10.00 og slutte på slutdagen klokken ca. 14.00.

Rationale, formål og læringsmål

Patienter med kræft har betydelige behov for understøttende behandling igennem hele sygdomsforløbet, startende fra tidspunktet for diagnosen. Patienter med kræft har en lang række sygdomsrelaterede symptomer, som hver for sig og i kombination har negativ indvirkning på både funktionsniveauet og livskvaliteten. Både kirurgi og radioterapi kan resultere i kvalme, smerter, påvirket mavetarm-funktion, inflammation og ændret kropsopfattelse som følge af f.eks. stomi og fibrose. Kemoterapi er almindeligvis forbundet med toksiciteter såsom anæmi, neutropeni, smerte, kvalme og træthed og kan give kroniske nerveskader med bl.a. dysæstesier og smerter. Immunterapi kan medføre immunmedierede bivirkninger. Efter behandling med kurativt sigte oplever en del patienter ud over fysiske, metaboliske og for nogle kognitive senfølger til den onkologiske behandling, også usikkerheden omkring tilbagefald af sygdommen. Patienter i lindrende og livsforlængende behandling udvikler til sidst progressiv sygdom, som både resulterer i betydelige fysiske symptomer og følelsesmæssige belastninger, når de nærmer sig livets afslutning. Ud over at patienten er syg, er det også dokumenteret, at patienternes pårørende påvirkes negativt af at se hvordan sygdom, behandling og ændrede livsudsigter rammer én de holder af. Understøttende indsatser skal også prioriteres overfor den syges pårørende.
Den understøttede indsats over for kræftpatienter knytter sig altså ikke udelukkende til afbødning af behandlingsrelaterede bivirkninger så som kvalme, stomatit eller smerter. Den understøttende indsats skal forstås bredere og spænder fra præhabilitering til lindring sent i det palliative forløb, og dækker også indsatser inden for rehabilitering og senfølger. En sådan bredde kræver højtuddannet personale og tværfaglighed med bidrag fra flere faggrupper.
Med en aldrende befolkning med evident stigende forekomst af kræft og multikomorbiditet, og hvor mere effektiv behandling gør at patienter med kræft lever længere, vil efterspørgslen på systematisk tilrettelagt understøttende behandling og pleje af høj kvalitet kun stige i fremtiden. Derfor er det også både uddannelsesmæssigt, klinisk og organisatorisk meningsfuldt at tænke rehabilitering, senfølger og palliation ind som en del af understøttende behandling. Det er patientens behov over tid, der skal guide hvilken karakter den understøttende indsats bør have. Hver enkelt patient kan på næsten ethvert givet tidspunkt fra diagnose til sent i det palliative forløb have varierende behov – både inden for rehabilitering, senfølger og palliation.
Derfor er det vigtigt at speciallægen in klinisk onkologi kan yde understøttende behandling af høj kvalitet. Både for er at skabe de bedste vilkår for at patienten kan modtage effektiv tumorrettet behandling, og for at sikre et stærkt patient-centreret fokus og højest mulige livskvalitet for patienten gennem hele forløbet.
Det overordnede formål med kurset er således, at kursisterne skal tilegne sig en baggrund om understøttende og lindrende behandling jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer (H21-H28).

Indhold

Hovedemnerne er præhabilitering, rehabilitering, understøttende behandling under aktiv kræftbehandling, senfølger og palliation ved livets afslutning.

Materiale og forberedelse

Cirka 4 uger inden kursusstart udsendes til alle kursister et link til et omfattende elektronisk kursuskatalog. Dette indeholder et abstract og 1-2 artikler fra alle undervisere, og enkelte opgaver, der skal løses i løbet af kurset. Det forventes at kursisterne har orienteret sig i hele det elektroniske kursuskatalog og dannet sig et overblik over kursusdagene. Det forventes ikke, at alle artikler er læst på forhånd, men at de har skabt grundlag for spørgsmål, nysgerrighed og lyst til refleksion og aktiv deltagelse, når man møder på kurset. Se program og kursusmateriale 

Metoder

Kurset søger at have en kombination af forskellige læringsmetoder og gør brug af både forelæsninger, gruppearbejde, case-gennemgang med hele holdet og i mindre grupper. Derudover flipped classroom med kortere forelæsninger som forventes gennemset online før undervisningen, hvor tiden sammen i lektionen så bruges til diskussion, cases og reflektioner. Præ- og post-test med multiple-choice spørgsmål er også en del af kursets metode

Evaluering af kurset

Deltagerne evaluerer kurset og de enkelte lektioner mundtligt og skriftligt.

Kursusledelse

Christina Ruhlmann og Jonas Sørensen

Undervisere

Forskere og læger med ekspertise inden for de relevante områder.

Litteraturliste

En elektronisk litteraturliste opdateres årligt og udsendes sammen med udvalgte artikler til årets kursister cirka 4 uger før kursusstart