Medicin.dk søger onkologiske referenter!
Baggrund: Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Medicin.dk har en mangeårig aftale om, at de lægevidenskabelige specialeselskaber udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk. Dette sikrer den højeste faglighed og neutralitet, som et opslagsværk som Medicin.dk kræver. Medicin.dk har mere end 6 millioner sidevisninger om måneden, og dette tal er fortsat stigende.
Referentens opgaver:
- Revidere afsnittene én gang om året i samarbejde med forfatter.
- Evt. besvare spørgsmål fra sekretariatet ved brugerhenvendelser, som vi ikke selv kan svare på (i gennemsnit 2-3 gange om året).
Honorar og opgavens omfang: Den nye referent vil modtage honorar, hvis størrelse afhænger af opgavens omfang. Referenten vil få afgørende indflydelse på ordlyden af behandlingsvejledningerne i Medicin.dk i samarbejde med resten af redaktionen.
Habilitet: Det forventes, at udpegede referenter overholder Medicin.dks gængse habilitetskriterier.
Her kan du læse mere om opgaven som referent
Her kan du se hvilke områder, der søges referenter til
Interessetilkendegivelse med kort motiveret ansøgning – inkl. interesse område sendes til formand@onkologi.dk
Ansøgningsfrist: d. 10. august 2026 kl. 12.00
Vær opmærksom på, at der altid sendes en bekræftelsesmail efter et par dage ved modtagelse af ansøgninger. Såfremt dette ikke er tilfældet, da send venligst ansøgningen til sekretær@onkologi.dk