ImmunTox Myositis
NBV for Myositis
Versionsdato: Maj 2024
- Myositis: Progredierende muskelsvækkelse, ofte involverende proksimal muskulatur. Typisk ingen smerter. Eleveret kreatinkinase. Der er risiko for samtidig myokardit, en toksicitet med mulige alvorlige konsekvenser
- Ved mistanke om myasthenia gravis henvises til neurologisk regi.
- Ved samtidig udslæt; overvej dermatomyositis
Grad 1 | Let muskelsvækkelse |
Grad 2 | Moderat muskelsvækkelse. Begrænser ADL. |
Grad 3-4 | Svær muskelsvækkelse og evt. kardielle klager. Begrænser ADL |
- Reumatologisk anamnese med disposition og tidligere reumatologisk sygdom. Angiv plan for den videre onkologiske behandling med immunterapi.
- Biokemi: Kreatinkinase, myoglobin, ALAT/ASAT, LDH, troponiner, CRP
- EMG og muskelbiopsi foretages i reumatologisk regi.
- EKG og henvisning til kardiolog ved tegn til kardiel påvirkning.
- Behandling af myosit er en højt specialiseret funktion, som kun varetages på AUH, OUH og Rigshospitalet.
- Det er brugbart for diagnose at patienten ses af reumatolog før opstart af behandling til EMG og evt. muskelbiopsi
Grad 1 | Kontrol af biokemi en gang ugentlig. Ved forhøjet CK og nedsat muskelkraft, overvej at behandle som grad 2. |
Grad 2 | Overvej paracetamol/NSAID ved smerter. Ved CK > 3 * ULN, henvis til reumatologisk regi mhp. videre udredning og evt. opstart af prednisolon 0,5-1 mg/kg/dag. |
Grad 3-4 | Indlæggelse mhp EKG, kontrol biokemi og behandling. Remissionsinduktion: Prednisolon 1 mg/kg/dag. IV solu medrol ved; svært nedsat kraft, kardiel involvering, respiratorisk påvirkning, dysfagi. Akut henvisning til reumatolog mhp. EMG og muskelbiopsi samt evt. start af DMARD som vedligeholdelses behandling. |
Grad 1 | Fortsæt immunterapi |
Grad 2 | Pauser immunterapi. Genoptages ved svind af symptomer til grad 1 eller mindre, og prednisolon < 10 mg/dag. Henvis til reumatolog hvis der ikke kan trappes ned til < 10 mg/dgl. |
Grad 3-4 | Immunterapi kan genoptages i samarbejde med reumatolog ved komplet svind af symptomer eller grad 1 på den antireumatiske behandling. |
Dette indhold er udarbejdet i samarbejde med onkologerne
- Lars Bastholt
- Henrik Schmidt
- Inge Marie Svane
Der er ingen tidligere versioner