ImmunTox Pneumonitis
NBV for ImmunTox Pneumonitis
Versionsdato: Maj 2024
CTC | Håndtering | Follow-up |
Grad 1 |
|
|
Grad 2 |
|
|
Grad 3-4 |
|
|
Patienter med nyopståede pulmonale symptomer under behandling med checkpoint hæmmer bør udredes på mistanke om pneumonitis. Primært udelukkes infektiøse årsager til de nytilkomne symptomer. Pneumonitis er karakteriseret ved fokal eller diffus inflammation i lungeparenkymet, ledsaget af hoste –ofte tør, åndenød og hypoxi. Frekvens af pneumonitis varierer mellem sygdomsgrupper og er højest hos lungecancerpatienter (10-15%). Der er en betydelig mortalitet hvorfor det er vigtigt at erkende og behandle tidligt i forløbet. Opstår hyppigere efter behandling med anti-PD(L)1 sammenlignet med anti-CTLA4. Kombination af disse to præparater øger risikoen markant.
Grad 1 | Asymptomatisk; kun billeddiagnostiske forandringer; ingen indikation for intervention |
Grad 2 | Milde/moderate symptomer; indikation for medicinsk intervention; begrænser ADL-aktiviteter |
Grad 3 | Svære symptomer; begrænser ADL-aktiviter; indikation for ilttilskud |
Grad 4 | Livstruende, svært respiratorisk påvirket; indikation for akut intervention (f.eks. trakeostomi eller intubation) |
Der sendes ekspektorat til dyrkning, inkl. udredning for atypisk pneumoni. Hos patienter med klinisk mistanke om pneumonitis laves akut CT af thorax, evt. som HRCT. På henvisning anføres mistanken. Er der ikke en klar årsag til patientens hoste bør der straks iværksættes behandling med steroid. Patienter med fortsatte symptomer, som ikke retter sig på steroid og antibiotika, henvises til udredning på lungemedicinsk afdeling med bronkoskopi, BAL og evt. transbronkial biopsi.
Grad 1 | Pausér checkpoint-hæmmere. Monitorér hver 2.-3 dag, overvej antibiotika, overvej prednisolon (25-50 mg/dg) |
Grad 2 | Pausér checkpoint-hæmmere. Monitorér dgl. evt. under indlæggelse, overvej empirisk antibiotika, og giv prednisolon (25-50 mg/dg). Overvej BAL |
Grad 3-4 | Ophør med checkpoint-hæmmere. Monitorér under indlæggelse. Giv methylprednisolon i.v. (1-2 mg/kg) dagligt og overvej empirisk antibiotisk behandling. Henvisning til lungemedicinsk vurdering. Overvej bronkoskopi med BAL og evt. lungebiopsi |
Grad 1 | Tæt klinisk kontakt. Overvej at gentage CT. Ved bedring genoptages behandling med checkpoint hæmmer. Ved manglende bedring behandles som grad 2 |
Grad 2 | Gentag klinisk vurdering dgl. og suppler med CT evt. HRCT ved manglende bedring. Hvis pt er stabil: fortsæt evaluering, ved forværring behandles som grad 3.Ved bedring udtrapning af prednisolon over 3-4 uger, og genoptag herefter evt. checkpoint hæmmer efter vurdering af indikation |
Grad 3-4 | Ved bedring langsom udtrapning af prednisolon over 4-6 uger. Ved manglende bedring efter 48 timer overvejes supplerende immunosuppressiv behandling med Mycophenolat, Infliximab eller Todolizumab. Ved langvarig steroidbehandling bør antibiotika profylakse mod pneumocyster overvejes (Bactrim). |
Dette indhold er udarbejdet i samarbejde med onkologerne
- Lars Bastholt
- Henrik Schmidt
- Inge Marie Svane
Der er ingen tidligere versioner