Princippapirer
Princippapir for tildeling af merit for intern medicin i den onkologiske speciallægeuddannelse
December 2020
Baggrund
Dansk Selskab for Klinisk Onkologis uddannelsesudvalg (DSKOs uddannelsesudvalg) er blevet bekendt med regionale forskelle i praksis for tildeling af merit for intern medicin i den onkologiske speciallægeuddannelse. Dette princippapir er udarbejdet for at imødekomme et ønske om en præcisering af rammerne for tildeling af merit.
Anbefaling
Der er enighed i DSKOs uddannelsesudvalg om, at der som udgangspunkt ikke tildeles merit for tidligere intern medicinsk erfaring. Hvis en uddannelseslæge har sin faglige erfaring fra intern medicin i en 12 måneders introduktionsstilling i intern medicin formodes det, at uddannelseslægen ikke har opnået den brede og selvstændighed i kompetencer og beslutninger, som det forudsættes at hoveduddannelseslæger i klinisk onkologi skal opnå i de 12 måneders intern medicin, som er indeholdt i hoveduddannelsen i Klinisk Onkologi. Såfremt den uddannelsessøgende har yderligere intern medicinsk erfaring med tilstrækkelig bredde og kompetenceniveau kan tildeling af merit ske efter individuel vurdering.
Begrundelse
Onkologiske patienter har ofte flere medicinske komorbiditeter og komplekse medicinske problemstillinger. DSKOs uddannelsesudvalg vurderer, at for at blive en faglig kompetent onkolog kræver det intern medicinsk erfaring på et selvstændighedsniveau, der ikke kan erhverves i en introduktionsstilling i intern medicin.
Dette princippapir støttes af PKL’en i VUR-Nord, PKL’en i VUR-Øst, Uddannelsesrådet i VUR-Syd og Foreningen af Yngre Onkologer (FYO)
Princippapir for opnåelse af kompetencer indenfor stråleterapi i den onkologiske speciallægeuddannelse