Styrelsen for Patientklager har brug for flere sagkyndige inden for klinisk onkologi. Det drejer sig overvejende om sagkyndige, som vil vurdere ankede patienterstatningssager. Inden for et enkelt område er der også behov for en sagkyndig til vurdering af behandlingsklager. Konkret søges medlemmer, med kompetencer inden for:
- Lungekræft – sagkyndig til vurdering af ankede patienterstatningssager
- Brystkræft – sagkyndig til vurdering af ankede patienterstatningssager
- Gynækologisk kræft – sagkyndig til vurdering af ankede patienterstatningssager
- Kræft i mave-tarm systemet – sagkyndig til vurdering af ankede patienterstatningssager og behandlingsklager (gerne to forskellige)
Kriterier for ansættelse
- Det er vigtigt, at sagkyndigkonsulenter har mindst 5 års klinisk erfaring og er klinisk aktive inden for deres speciale. Læger skal have været speciallæger i mindst 3 år.
- Sagkyndige, der skal vurdere ankede patienterstatningssager skal gerne være overlæger og ansat på universitetshospitaler, gerne forskningsaktive. Det skyldes, at denne type sager skal vurderes efter erfaren specialist standard.
Arbejdet som sagkyndigkonsulent
Som sagkyndigkonsulent laver man en sundhedsfaglig vurdering til sagens juridiske sagsbehandler på baggrund af journal og andet relevant materiale. Den juridiske sagsbehandler bruger den sundhedsfaglige vurdering til at begrunde afgørelsen i sagen. Det er derfor vigtigt, at vurderingen er skrevet i et tydeligt og letforståeligt sprog med velbegrundede konklusioner.
Yderligere oplysninger
Det er muligt at læse mere om vores brug af sagkyndigkonsulenter og om ansættelsesvilkår på styrelsens hjemmeside. Der kan ikke garanteres et bestemt antal sager, da det afhænger af, hvilke klager der modtages.
Se siden til sagkyndige, hvor man også ansøger her