ImmunTox Diarré
NBV for ImmunTox Diarré og colitis
Versionsdato: Maj 2024
CTC | Håndtering | Follow-up |
Grad 1 | Øget antal afføringer: < 4 x/dag Colitis: ingen symptomer Håndtering
|
|
Grad 2 | Øget antal afføringer: 4-6 x/dag Colitis: ingen symptomer Håndtering
|
|
Grad 3-4 | Diarré mere end 7 x/dag, inkontinens, i.v. væske > 24 h, alment påvirket Colitis: Feber, blod i afføring, ileus, mistanke om perforation (grad 4) Håndtering
|
|
Diarré/colitis forekommer relativt hyppigt under behandling med checkpoint-hæmmere, som en immunrelateret bivirkning. Hyppigheden afhænger af behandlingsregime, hvor særligt antistoffer, der targeterer CTLA-4 er associeret til immunterapi udløst diarré/colitis. Patienter i immunterapi, som udvikler diarré skal udredes. Fæces calprotectin anbefales hos denne patientgruppe(1, 2). Alvorlighedsgraden af bivirkningen vurderes ved modificeret CTCAE gradering(ESMO guidelines 2022) (se nedenfor). I de fleste tilfælde er forløbet fredeligt og remitterer på almindelig symptomatisk behandling. Diarréerne kan dog udvikle sig til eller debutere som en livstruende tilstand med risiko for tarmdilatation og ultimativt perforation. Det er derfor vigtigt, at disse patienter vurderes så tidligt som muligt i forhold til debut af diarré, udredning og opstart af behandling. I forbindelse med kombinations-immunterapi kompliceres tilfældene yderligere af potentielle, samtidige toksiciteter fra andre organsystemer. Immunterapi kan være givet sammen med anden antineoplastisk behandling, kemoterapi eller targeteret behandling, hvilket også kan komplicere det kliniske billede.
Immunterapiinduceret diarré er oftest udløst af inflammation i tyktarmen, men differentialdiagnostisk skal man overvej inflammation i tyndtarmen (forandringer, der kan være cøliaki-lignende) eller eksokrin pancreas dysfunktion. Det er vigtigt at notere sig at den endoskopiske undersøgelse kan være normal ved immunterapiudløst diarré/colitis og normal endoskopi skal ikke udelukke antiinflammatorisk behandling. CT scanning af abdomen kan ikke erstatte endoskopi som led i udredning af diarré og bør forbeholdes patienter, hvor toksisk megacolon/perforation skal udelukkes. Patienter, som ikke responderer på steroid behandling skal vurderes mhp. biologisk antiinflammatorisk behandling, hvor infliximab er mest anerkendt(3). Infliximab dosis er 5 mg/kg. Dobbeltdosis (10 mg/kg) kan anvendes på særlig indikation efter vurdering ved lokal gastroenterolog(4-7).
Modificeret CTC gradering
Grad 1 | Diarré: øget antal aff. < x 4/dag i forhold til baseline Colitis: ingen symptomer |
Grad 2 | Diarré: øget antal aff. 4-6 x/dag i forhold til baseline Colitis: ingen symptomer |
Grad 3 | Diarré: øget antal aff. ≥ 7 x/dag i forhold til baseline, fæcesinkontinens, alment påvirket Colitis: ingen symptomer |
Grad 4 | Diarré/colitis: Livstruende symptomer, eller vilkårlig grad af diarré og samtidig én af følgende: abdominalsmerter, blod i afføring, peritoneal reaktion eller feber |
Udred for anden ætiologi, særligt infektion, som årsag til diarré, og behandl relevant.
- Vurdering af almentilstand og klinisk abdominal undersøgelse
- Blodprøver: hæmatologi m. differentialtælling, CRP, væske- og levertal. Fæcesdyrkninger (gerne fæces PCR) for tarmpatogene bakterier inkl. Clostridioides difficile
- Fæces calprotectin
- Recto-sigmoideoskopi anbefales ved grad >=2 hvor behandling med infliximab overvejes. Undersøgelsen udføres efter vurdering fra gastroenterolog.
- Alle klinisk, abdominalt påvirkede patienter skal vurderes mhp. CT-oversigt over abdomen for at udelukke toksisk megacolon/perforation.
Som forberedelse til mulig behandling med infliximab tages:
- Kronisk hepatitis serologi (HAV, HBsAg, anti-HBc, anti-HCV)
- Udredning for tuberkulose – QuantiFERON-TB gold
- PCR for CMV kan indgå i udredning i svært behandlelige tilfælde men ikke som rutine.
- Hvis der foreligger nylig CT af thorax er det ikke nødvendigt at foretage fornyet rtg. af thorax forud for behandling med infliximab.
Grad 1 | Tbl. loperamid 2 mg, initialt 4 mg, pause 1 time. Derpå 2 mg efter hver uformet afføring. Højst 16 mg i døgnet. Ved længere varende (> 2 uger) grad 1 diarré anbefales fornyet udredning (obs differential diagnostiske overvejelser). Herefter konference med gastroenterolog med henblik evt behandling |
Grad 2 | Vurderes akut med henblik på udredning. Indlæggelse sjældent nødvendig Ved manglende effekt af loperamid eller forværring af grad 1 behandlet med loperamid:
Såfremt der ikke er tilfredsstillende effekt:
|
Grad 3-4 | Akut indlæggelse
|
- Effekt og bivirkninger af infliximab vurderes
- Dosering af prednisolon i aftrapningsfasen aftales
- Ved persisterende diarré samt forværring under udtrapning skal anden årsag udelukkes. Såfremt forværring skyldes immunterapiudløst diarré/colitis skal pt. vurderes af gastroenterolog mhp. anden biologisk behandling.
- Theede K, Kiszka-Kanowitz M, Nordgaard-Lassen I, Nielsen AM. [Faecal calprotectin is a useful biomarker for intestinal inflammation]. Ugeskrift for laeger. 2014;176(37).
- Zou F, Wang X, Glitza Oliva IC, McQuade JL, Wang J, Zhang HC, et al. Fecal calprotectin concentration to assess endoscopic and histologic remission in patients with cancer with immune-mediated diarrhea and colitis. Journal for immunotherapy of cancer. 2021;9(1).
- Haanen J, Obeid M, Spain L, Carbonnel F, Wang Y, Robert C, et al. Management of toxicities from immunotherapy: ESMO Clinical Practice Guideline for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol. 2022.
- Dahl EK, Abed OK, Kjeldsen J, Donia M, Svane IM, Dige A, et al. Safety and efficacy of infliximab and corticosteroid therapy in checkpoint inhibitor-induced colitis. Aliment Pharmacol Ther. 2022;56(9):1370-82.
- Som A, Mandaliya R, Alsaadi D, Farshidpour M, Charabaty A, Malhotra N, et al. Immune checkpoint inhibitor-induced colitis: A comprehensive review. World journal of clinical cases. 2019;7(4):405-18.
- Abu-Sbeih H, Ali FS, Wang X, Mallepally N, Chen E, Altan M, et al. Early introduction of selective immunosuppressive therapy associated with favorable clinical outcomes in patients with immune checkpoint inhibitor-induced colitis. Journal for immunotherapy of cancer. 2019;7(1):93.
Dette indhold er udarbejdet i samarbejde med onkologerne
- Lars Bastholt
- Henrik Schmidt
- Inge Marie Svane
Der er ingen tidligere versioner