Kære medlemmer!
Tak for sidst til alle jer som havde mulighed for at deltage i DSKO årsmødet 2025. Tak for et flot sammensat program til mødeudvalget – og for gode spørgsmål til paneldebatterne. Her blev spændende faglige emner som genbestråling, oligometastatisk sygdom og Kræftplan V debatteret. Yngre kollegaer præsenterede på fineste vis spændende forskning indenfor mange forskellige temaer.
Flere priser blev uddelt – herunder:
- Bedste poster: Kolbeinn Tumi Kárason, Odense Universitetshospital
- Bedste præsentation: Louise Elkjær Fløe, Århus Universitetshospital
- Årets KRÆFTpræstation: Mette Yilmaz, Ålborg Universitetshospital
- Onkologiprisen: Birgitte Vrou Offersen, Århus Universitetshospital
Stort tillykke til prismodtagerne!
Vi uddelte derudover DSKO’s rejselegat med kr. 25.000 til hver ansøger:
- Sara Linde, Ph.d.-studerende, kræftafdelingen AUH, som rejser til Karolinska Comprehensive Cancer Center i Stockholm
- Kristine Wiborg Høgsbjerg, Ph.d.-studerende, kræftafdelingen AUH, som rejser til Gustave Roussy i Paris, Frankrig
Tak til Louise Elkjær Fløe, Århus, for at dele hendes rejse oplevelser fra Sydneys Crown Princess Mary Cancer Centre.
På Generalforsamlingen var der flertal for oprettelse af et midlertidigt udvalg under DSKO:
Udvalg for Nationale Behandlingsvejledninger (NBV) for Understøttende behandling ved kræft og kræftbehandling
Udvalget etableres med henblik på at sikre udarbejdelse og løbende opdatering af NBVer for understøttende behandling for at sikre ensartet håndtering og behandling af vores kræftpatienter på tværs af regioner i Danmark. Arbejdet forventes desuden at kunne medføre en betydelig oprydning i lokale retningslinjer, som i stedet vil kunne erstattes af links til onkologi.dk suppleret med lokale arbejdsgange.
Læs mere i det faglige oplæg og forslag til NBVer
DSKO opslår nu følgende ledige pladser i styregruppen:
- Forperson (udpeges for 4 år ad gangen)
- En repræsentant fra alle regioner (udpeges for 2 år ad gangen):
- Region Hovedstaden
- Region Midt
- Region Nord
- Region Sjælland
- Region Syd
Ansøgere til NBV udvalget kan både være uddannelseslæger og speciallæger inden for onkologien
Ansøgere bedes fremsende motiveret ansøgning samt et kort CV til DSKO inden den 5. maj 2025
Andre aktuelle opslag:
- Opslag vedr. repræsentant i udvalg for genomisk tumorprofilering: Ansøgningsfrist er d. 15. april 2025
- Opslag vedr. ESMO National Societies Committee: Ansøgningsfrist er d. 1. maj 2025
- Opslag vedr. medlemmer til bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond: Ansøgningsfrist er d. 20. maj 2025
DSKO bestyrelsen har d. 8/4-25 konstitueret sig som følger:
- Formand, Malene Støchkel Frank, Sjællands Universitetshospital
- Næstformand, Anders Krog Vistisen, Ålborg Universitetshospital
- Kasserer, Lise Eckhoff, Odense Universitetshospital
- Sekretær, Kristin Enevoldsen, Vejle Sygehus
- FYO repræsentant, Troels Dreier Christensen, Herlev (afventer FYO konstituering)
- Formand for mødeudvalget, Hanna Rahbek Mortensen, Dansk Center for Partikelterapi
- Formand for uddannelsesudvalget, Signe Christensen, Ålborg Universitetshospital
- Søren Møller, Rigshospitalet
- Christian Rønn Hansen, Odense Universitetshospital
- Suppleant, Anneli Dowler Nygaard, Århus Universitetshospital
- Suppleant, Karin Nielsen, Sjællands Universitetshospital
Formandsberetningen: LINK
Referat fra DSKO’s generalforsamling: LINK
Årsregnskab for DSKO og fonden: LINK
Husk at I altid er velkomne til at tage kontakt til os på: formand@dsko.org hvis I har emner/input eller andet, der ønskes drøftet i bestyrelsen.
På vegne af bestyrelsen
Malene Støchkel Frank
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi